Selleribøffer

Første gang jeg smagte en selleribøf blev jeg meget overrasket, for jeg har aldrig brudt mig om selleri. Så alene navnet var nok til at skræmme mig, og jeg tænkte, at det i hvert fald ikke var noget for mig – men det var det. Faktisk var det meget mere end almindeligt godt – så hermed min version af selleribøffer.


4 personer
1-1,5 time

  • 1/2 knoldselleri (ca. 400 g)
  • 100 g. champignon
  • 4 fed hvidløg
  • 1 håndfuld persille
  • 3 små håndfulde rasp
  • 30 g. revet parmesan
  • 3 æg
  • salt og peber

Start med at skralde og rive halvdelen af et knoldselleri.

Pres hvidløg, hak champignon og persille, og mix det helt godt. Tilsæt parmesan, rasp, salt og peber således at alle de “tørre” ingredienser nu er blandet sammen, tilsæt de 3 æg og rør godt til du har en lidt våd og sammenhængende masse.

Stil “dejen”/“farsen”, eller hvad du nu vil kalde det, til side i 20-30 min., og steg dem derefter på panden i lidt olie. De skal have ca. 6-7 min på hver side på en medium varm pande.

Det er oplagt at bruge selleribøffer i stedet for kød til aftensmaden, men jeg er også blevet rigtig glad for at bruge dem som vegetarisk pålæg dagen efter på et stykke rugbrød – dejlig nem frokost der smager helt fantstisk!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *