Mini-morgenmads-frittatas

Det perfekte tilbehør til din brunch – eller bare ekstra lækker morgenmad en dag, hvor du har lidt ekstra tid. Hvis man oversætter frittata til dansk, er det nok en æggekage eller en omelet, som bliver lavet i ovnen, men frittata lyder bare lidt mere festligt. Og de her mini-frittatas er virkelig lækre, og noget jeg helt klart er blevet forfalden til i weekenderne.

Denne version er med champignon, majs og spinat, men det er kun fantasien der sætter grænser for hvad du kan tilsætte. Eksempelvis tomat, aubergine, broccoli ærter eller de kartofler som ikke blev spist op dagen før.


12 små
30 minutter

  • 6 æg
  • 1 dl. mælk
  • 1 dl. revet ost
  • 1 dl. majs
  • 100 g. champignon
  • 1 håndfuld babyspinat
  • salt og peber

Tænd oven på 175 grader.

Start med at skære champignonerne i skiver og steg dem på en pande. Derefter slås æggene ud i en skål, og piskes sammen med mælken, tilsæt revet ost – her kan al ost stort set bruges, jeg fortrækker selv mozzarella eller cheddar. Tilsæt ligeledes majs (kan sagtens tages direkte fra fryseren), grofthakket babyspinat og de ristede champignoner. Og til sidst salt og peber.

Mix det helt godt i skålen, og fordel det i små forme ikke helt op, ca. 2/3 dele – jeg bruger muffin-forme som kan ses på billedet.

Sæt dem i den forvarmede ovn og giv dem ca. 20 min. Bemærk de hæver op inde i ovnen, men falder sammen igen når de kommer ud.

Jeg synes det smager bedst, når de er helt friske og stadig lune, men du kan sagtens lave dem på forhånd, hvis du nu har gang i den helt store brunch buffet til hele familien 🙂

SENESTE INDLÆG

Pastasovs med aubergine og tomat
Pastasovs med aubergine og tomat
Luksus Daal
Luksus Daal
Hvid pizza med kartoffel og gedeost
Hvid pizza med kartoffel og gedeost

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *